3 oplevelsesjagter for børn og unge i 5.-9. klasse. Der udforskes til fods og på gratis lånecykler med udgangspunkt fra Ruds Vedby og Jyderup.
Udforsk naturen og historien ved Ruds Vedby, Reerslev og Jyderup. Følg ruten og løs opgaverne ved hver post og få ledetråden til næste post.
Løsning af opgaverne kræver brug af kompetencer fra mange forskellige fag samtidigt med, at der er fokus på samarbejde.
I tilknytning til oplevelsesjagterne er der mulighed for at overnatte i shelters. På den måde kan oplevelsesjagten udvides til en flerdagstur eller minilejrskole med gode muligheder for at få rystet gruppen sammen.
Jyderup, Ruds Vedby og Reerslev er tre byer på Vestsjælland. Jyderup og Ruds Vedby er stationsbyer, så det er let at komme dertil, selv uden køremulighed.
Copyright © 2024 | Foreningerne LAG Midt-Nordvestsjælland, Grønne Børn & Børnefamilier, Ruds Vedby Lokalråd og Reerslev Smedje